Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
I verbalformer findes like vægten med endelse på
a ved visse verber i alle bøiningsformerne, nemlig i
den klasse av svake verber som kaldes a-verber,
forså-vidt de i oldn. hadde kort rodstavelse; men andre, dels
stærke og dels svake, har dem kun i infinitiv, eller har
kun ved en uregelmæssig utvikling fåt likevægtsform i
andre dele av bøiningen. Mange av likevægtsverberne
har opr. hat -ja i infinitiv (sjelden gjennem hele
bøiningen), men for denne dialekt har jeg kun fåt en
eneste (meget tvilsom) opgave om bevarelse av dette, nemlig
dcetja dølge, et ord som neppe i nogen form bør regnes
til dialektens ordforråd.
Oprindelig likevægtige a-verber er f. eks. bäka,
smäka, jüga, lag a, täpa, svara, vära, Isa bevæge, opr. lida,
båra bore, låva\ næsten alle kan de bøies på anden måte
end som a-verber, og også i inf. kan endelsen -a ofte
ombyttes med -ø. Det sidste er for en stor del også
tilfældet med dem som kun i inf. (og tildels i pt.part.)
har historisk berettiget a, såsom de svake verber gäpa,
léva, v&ta, spær a, sçtta, flotta, og de stærke iBsa, drepa,
sær a, ståeja, væra, kçmma, såva, fära. I trå træde, synes
det (smlgn. ovenfor) trolig, at vokalen o i oldn. troda er
blit å av den grund, at endelsen -a påvirket den før den
tid da bægge stavelser blev sammentrukket til én; foran
8 vilde nemlig o ikke være blit til å, hvis intet a hadde
fulgt efter. Medens i i sådanne verber (likesom også i
enstavelsesord, f. eks. vett) blir til e, f. eks. lea, léva,
r eta, er omvendt e gåt over til i i ita av oldn. eta;
formen er forøvrig almindelig i nabodialekterne og desuten
så langt borte som på Nordmøre, og den har således
rimeligvis én eller anden stærk sjælelig foranledning,
som dog ikke er mig ganske klar. Den samme
vokalforandring er mer forståelig i sia og tia av oldn. segja,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
