Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
3) optat fra skriftsproget i adj. Jiæi, ntr. hætt, dræt,
ntr. drætt (oldn. dxjügr).
4) ved feilagtig omsætning til vulgær form i stærke
fortidsformer av 2den avlydsklasse (f. eks. oldn. kraup,
fraus, braut), hvor en middelstandsform *krøpy *frøs,
*brøt blev gjort til kræip, fræts, brætt (se § 39).
5) av fremmet (hollandsk) oi, f. eks. skætw, kæid.
§ 47. æt opstår 1) regelmæssig £V oldn. ei når det
ikke er blit forkortet, f. eks. btæt, hæ-it, btætk, læta < oldn.
leida ogcleiga.
2) av oldn. æj, f. eks. ktæta klø (intrans.).
3) av oldn. ægj, f. eks. fætd.
4) av oldn. eg, f. eks. væt, rætn n. regn (også rçyn)\
hertil slutter sig navnlig nogle pronomener, hvor en k
også i mere ublandet norske dialekter er blit til g eller
bortfaldet, nemlig her jæt, mæt, dæt, sæt, men dernæst
også ord, hvor det sikkert er fra dansk dialekten har
fåt den svækkede form av k, f. eks. ræina, i østl.
dialekt ræknd, tætna. Det kan betviles om nogen av de
under dette nr. opførte former er opståt på stedet, skjønt
det om væt ikke kan betviles, at det i store dele av
landet skyldes lokal udvikling. Men KVlg. vakler i det
hele mellem de ytre bygdemål, som oftere svækker eller
taper g, og de indre, som i stor utstrækning bevarer
den. Derfor også l>åde (smålensk) tætlaværk og (i så
henseende romeriksk) tçgfeværk av oldn. tigl.
Konsonanter.
§ 48. Foruten at konsonanter, som fremstillet § 27,
ofte svækkes og falder bort i svakt aksentuerte
stavelser, kan mange også mere eller mindre konsekvent
bortfalde også i fuldvægtige stavelser. Det er gjerne
S*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
