Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
svakt bøiede besidder ialfald én stærk form, mest
fortids partisip. Mellem de svake verber findes der, vei i
endnu slørre omfang, sammenblanding av a-bøiningen,
sådanne verber som kasta, lofa, med i-bøiningen, slike
som nefna, spyija. Medens forvekslingen av stærk og svak
bøining, navnlig når gamle svake verber har fåt stærke
former, væsentlig må betragtes som den pure vildskab,
som en følge derav, at børnene ikke har git sig tid til
at lære at snakke — forsåvidt det ikke er lavet med
vilje for at gjøre sig morsom — er der derimot med hensyn
til de svake bøininger sådanne forhold* andresteds, at
man hadde grund til at vente en betydelig usikkerhet
i Kristianiamålet. Likesom i enkelte andre ting, således
er der også heri en vis likhet mellem dansk, og dermed
også vort skriftsprog, og vestlandsk. I dansk er
a-ver-berne, som der repræsenteres av dem der har -ede i
præt., tiltat i antal derved at de i-verber der hadde
kort vokal og endte på t, f. eks. at løfte, har antat
denne bøiningsendelse, og er formindsket derved at mange
derhen hørende verber, hvis form tillot endelserne -te
og -ty har antat disse, f. eks. roste rost, råbte råbt,
smagte, bagte, kaldte. I vestlandske dialekter, og
allermest i Bergen, er de aller fleste a-verber hvis stamme-
utlyd gjorde det mulig, også blit i-verber for så vidt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
