Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
enstavelsestonelaget i præsens, hvilket jeg derfor, efter
den omflytning mellem klassene som senere er blit
rådende, betragter som hovedskillet mellem disse to i KVlg.
Den gamle vokalforandring i bøiningen, hvorved
fortidsformene får en vokal uten i-omlyd, er helt eller
delvis bevaret i følgende verber:
Inf. Præs. ind. Præt. ind. Præt. pts.
s pæra, -a spær ((spor ta) \ spærta \(spört) \ s nært
snurra, -d s mær i Usmörta) \smærta \ ((sm ort) 1 smært
(itæra) tær \(töTU) ((tort) | tært
jcera jæi’ jota jortt
Içggd Içgg ar läN lakt
sela, sçlld sel’ar, sçll ’çr ( sçlta \sçlta (sçlt [sçlt
sla, -a sVar sa said
tla, -a tV ar \tagda \ tidda (tagd \tidd
Disse sidste avveg også i oldnorsk ved at ha
to-stavelses præsensform. Bevarelse av infinitivs -ja er kun
(og det kun alternativt) meddelt i dælja dølge, dælfary
dærtd, dært. Av andre verber der må regnes til denne
bøiningsklasse, skal nævnes léva, lév’ar, levde, levd, tåle,
tål’ar, tår td, tårt, flötta eller flotta, flöttdr, flötta, ftött
(også i pts. fl’ötti), eller præt. og pts. flotta \ sçttay sçtt’ary
sçtta, sçtt (neppe også fra KDgl.: sattd, satt?). Senere
tilslutning for præsens av de oprindelig svake verber brenna,
renna, hengja, søkkva til præsens av de beslægtede stærke
verber, altså med enstavelsestonelag, har frembragt en
«
bøining efter denne klasse, f. eks. brçnna, brçnridr, brçntey
Hertil kommer:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
