Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
med diftongen øy. Dette er altså kommen ind i disse
verbers række før den tid da -ddd var blit herskende
fortidsendelse i verber med vokalisk stammeutlyd, og er
blit stående der, idet fortidsformen hetter død (dø’o, dø\
som vilde forudsætte et oldn. *døÖi; da 6 utvilsomt mot
slutningen av Middelalderen var stumt, er det dog
usikkert, om denne form, med uttalt 6, virkelig har
eksisteret. At verbet ikke har hat noget pt. partis., men
adjektivet dø omtrentlig har utfyldt deltes tjeneste, har
lettet bevarelsen av den isolerte præt.-form.
Efter den tid da der i verbet dø var indført enkelt
vokal istedenfor diftongen, har præt. ind. på -dda trængt
ind i næsten alle vokalisk utlydende verber fra sådanne
som føda, klæde, som nemlig nu også uttaltes med lang
utlydende vokal i inf. At analogien er kommen derfra
er jo av sig selv indlysende. I KDgl. og endnu mere i
det omhyggelige talesprog landet over, er dette imidlertid
ikke tydelig; ti der har trodde, sneddd en fast anvendelse
fra deres side som aldeles ikke bruker f’öddd, Mçdda,
men efter skriftformen uttaler föttd, klçttd. Derfor viser
sådanne former som trodde sig også tidligere og mere i
skrift end sådanne som födde1), bortset fra gammeldags
*) At man således, hvis man ikke hadde andre kilder end vort
skriftsprog og høiere talesprog, ikke kunde forklare troddd,
Stieddd, på denne måte, fordi det vilde være at forklare det
ældre og hyppigere av det senere og sjeldnere, er et faktum av
stor metodologisk betydning. I virkeligheten har de individer
som ikke bruker formen fødde, men dog bruker trodde, ikke
alene lært det sidste av en klasse i folket som også brukte det
første, men de har for størstedelen også selv gjort dette. Det
har metodologisk værdi, fordi den historiske sprogforskning kun
sjelden kan fastslå at et sprogfænomen har været almenherskende
på en tid hvorfra det ikke findes optegnet, og utvilsomt ofte av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
