Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
overveiende eller udelukkende hadde tider sammensatte
med ha, fremfor med være, og partisipiet således sjelden
stod i forhold til noget ord av han- eller hunkjøn. Så-
ledes også med hå, hår, haddd, hatt. I disse verbers
pts. har præt. ind.s form således ikke kunnet gjøre nogen
forandring. Kun i størstedelen av Tromsø stift er dd
i vokalisk utlydende verber næsten eller ganske
gjennemført: fådd, gådd, sedd.
§ 65. Uregelmæssig bøies de gamle
præteritopræ-sentiske verber, som ikke alene har uregelmæssig
præ-sensdatinelse men her også (hvad der er almindelig på
det egentlige Østland) for størstedelen har stærkt pt. pts.
Inf. mangler ofte. De verber som nu hører hertil, er:
Inf. Præs. ind. Præt. ind. Præt. pts.
veta vælt vista v ist
kunna ka n 11 kunna kunni
— ska (sku I skidia (shdli)
vill \ villa villi
(rø å (?)x) må mçtte
Kap. 13. Substantivbøiningen.
§ 66. Som bøiningsmønster for stærkt hankjøn kan
opstilles:
Ubestemt. Bestemt. Ubestemt. Bestemt.
Ental hçst hçst’n skau skäww’an
Flertal hçst’ar hçsfa skäwtuar skäwufa
Denne hankjønsbøining er væsentlig oplandsk og
romeriksk, men utenfor de gamle a- og i-stammer og
svake hankjønsord findes i disse dialekter også en anden.
Det er væsentlig a-stammer som ligger til grund for
*) »d æ læit å må stå ç Içgga sæ klçkka Su«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
