Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
som prædikatsord, forekommer måske ikke eller sjelden
hos voksne personer; men børn bruker dem også med
adjektivernes bestemte artikel, og det vei også bokstavelig
attributivt.
Kap. 15. Pronomener.
§ 71. De personlige pronomener uten
kjønsbøi-ning er:
lste person. 2den person.
Ekstra
Betonet. Ubetonet, betonet. Betonet. Ubetonet,
jnom. jæi jæ, ja du ru, u
Enta*|dat.-akk. mæt mæ dæt dæ (ræ?)
nom. vi dera di (ri?) i
piert.<gen. vçrs’as, våras der as
dat.-akk. vçrs dera dara
De ubetonede nominativformer u og i er antagelig
oprindelig betinget av, at de fulgte umiddelbart efter
en verbalform som endte på r, se foran § 45. I
nutiden er dette ingenlunde nogen betingelse; jeg har
truffet på individer (som måske forsåvidt repræsenterte
kredse), der ikke gjorde nogensomhelst forskjel mellem
u og du eller i og di.
At bruke dera som subjekt, således som Dgl. her
og andresteds i stor utstrækning gjør, er aldeles ikke
Kristiania vulgærsprog. Tillikemed de nærmeste
dialekter, især vestenfor fjorden, har det di kun i nom. og
dera kun i dat.-akk., dog således at den sidste form,
smlgn. om hçnnai* nedenfor, også kan brukes som
nominativ når ordet ikke står i sætning (f. eks. di æ
domme, dera); hennar er i nutiden blit brukbart, også som
subjekt i Vig., men med dera er dette ikke tilfældet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
