Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
&n, har i hunkjøn anna, intetkjøn anna eller (optat
fra KDgl.) a^nt; flertal andra. Med bestemt aktikel: dçn
andra.
vær, ntr. värtt, all, ntr. alt, flt. alh; derav alt samm’a,
alla samm’a; bçgga er flertalsord.
Kap. 16. Talord.
§ 79. Grundtallene er en, tö, tre, fira, fçmm, sçks,
sü, çtfa, ni, ti, çVva, tçll, trçtVn, jjortfn, fçmtn, sæis^n
sötTn, atfn, nitten, ljua, træd^va, færr, fçm’ti, sçks’ti, sött’i
osv., hundra, tüsn.
Kun en bøies; derav hunkjøn e og æt, intetkjøn ett;
bestemt dçn ena. Når det behandles som en likegyldig
sak at den gjenstand som omtales, kun er én, går dette
talord over til ubestemt artikel med formene (a)n, e
eller a og at. Talsubstantiv er Ijäu n., antal av tyve.
§ 80. Ordenstallene er: dçn færsfa, andxra, trea,
fjåfa, fçmfd, sçtfa, sü’ana, çtt’n’na, ni’ana, ti’ana, çlVafta,
tçlVta, trçtVrina osv., svarende til skriftsprogsformene.
Av ordenstallene og endnu nærmere ved skriftsprogets
ordenstal end ved dialektens, dannes personbenævnende
talsubstantiver med enstavelsestonelag: færst’ar, and’ar,
trçdd’ar, fjärd’ar, fçmt’er osv., som brukes i lek; efter
lydformen og særlig tonelaget at dømme er disse
benævnelser, og dermed også lekene, kommen gjennem
dansk og til dansk fra tysk.
Kap. 17. Ubøiede ordklasser.
§ 81. Av adverbierne kan det måske være ønskelig
at nogen få omtales. Vei hetter vål i ordets
forskjellige betydninger, kun undtages betydningen
»formodentlig«, hvor det hetter vçll, som også brukes så i
vikske mål. Da denne anvendelse falder aldeles sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
