Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TXD FJORDEN EN SOM.MERD AG
»Jo, det er netop dét, vi or. Der er fart, udvikling, fremgang i denne
retning ogsaa. Men De og alle de andre, som kvæder den forslidte vise om
hovedstadens umuligbed, Dere ser det ikke, eller vil ikke se det. Dere er bleven
fornærmet over en dum kritik i et bind, over et nederlag ved et valg, over en
tilsidesættelse ved en stipendieuddeling eller over noget andet sligt noget — og straks
eidet *Kristianiakritiken«, »Kristianiasnobberiet«, » Kristianiadumhedeiis som skal holde
for. Dere beskylder hven for ikke at folge med udviklingen; men i virkeligheden
er det Dere selv, som ikke folger med byens udvikling, fordi Dere tager
syvmilestøvlerne paa og farer saa langt, afguarde over. stok og sten, at Dere slet ikke ser,
hvorledes det gaar fremad over hele linjen fin dag til dag.«–
Hun er virkelig morsom deu lille Kristinniafrøkeii, som hun staar der og
kjæmper saa varmt og tappert for sin fødeby. Selv har jeg været med at nynne
»den forslidte vise«, hun snakker om — men ikke desto mindre: hvem ved, om der
ikke igrunden alligevel er noget i det, hun siger? —
Mon se der bar vi jo allerede Næsodden, og derinde er selve byen. Er det
ikke næsten, som om den skoggerler baade af hosttaage og alt andet graat, straalende
i solskin og sommerglans, som den ligger der?
Det glitrer i kirketaameiie, i »Petersborg«» metalkupler og i tusinder af
solforgyldtc ruder. Slottet og alle de cementerede villaer langs Drammensveien
ligger saa hvide og venlige inde mellem alle de lysegrønne lovkupler. Oldenborgernes
Akershus og Bemadotternes Oskarshal smiler over til hinanden i solskinnet
tvers-over Piperviksbugten og Frognerkilcn. og solgangsvinden sørger for, at den ækle
fabrikrøg oppe fra Sagene ikke faar lov til at kaste det mindste stænk smuds ned i
den klare luft over byen. Danskerne er i den syvende himmel af henrykkelse, og
den lille froken er næsten ligesaa henrykt over deres henrykkelse; selv literaten
synes et øieblik at glemme alle sine skiddengraa taagespydigheder. Hvem
pokker skulde ikke kunne glemme dem ligeoverfor et saa friskt og livligt billede
som dette!
Men idet vi svinger ind forbi fæstningspynten og skoleskibet, er det ligesom
der gaar en sky for solen. Den skinner lige blankt; men der er saa fattigt og
gudnaadsligt og graat derinde ved bryggerne; det er det, som gjør det.
»Se saa frøken, nu kan vi da endelig kjende byen igjen,« siger literaten,
der uieblikkelig har faaet tilbagefald.
— W —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
