Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iii.
husker ikko justitsrauden i Andersens eventyr, han. som gjorde en udflugt
g tilhage til »Kong Hans’s tider . da han havde faaet fat i lykkens galoseher?
i Nogen egentlig lysttur blev det, som bekjendt, ikke. Den stakkars mand
gjorde den ene surgelige erfaring efter den anden, saa lian tilslut var kisteglad
over at vende tilbage til vort aarhundrede, og det eneste udbytte, han havde af turen,
var erkjendelsen af, hvormeget bedr»; vi bar (let i vore dage. end bsuule Kong Hans’s
tid og alle andre svundne tider.
Til dette resultat kan de fleste mennesker nok komme, nden at gjöre en saa
besværlig omvei, som justitsraaden. Enhver af os vilde nok betakke sig for at
komme tilbage til forbigangne aarhundreder paa længere besog. end sige for bestandig.
Men en liden fransk visit vilde vist ile. fleste "ikke have noget imod
at aflægge.
Hvor interessant skulde det f. eks. ikke være, ut færdes en dag eller to i
det gamle Kristiania, slig som det var for to. halvtredie hundrede aar siden! Jeg
tænker, at nogen hver vilde være med paa en saadan udflugt, selv om hverken
forpleiningen eller befordringsmidlerne var saa ganske i overensstemmelse med - nutidens
fordringer«.
Men desværre, siden -Lykkens galoseher-:, kaptein H. C. Andersen, lagde
op, har der ikke været nogen forbindelse at opdrive med saa fjerne og
utilgjamge-lige steder, og hvis man ikke desto mindre absolut vil prove at sætte sig ind i
forholdene maa man nøie sig med at sanke sammen de vidnesbyrd om sin
tilværelse, som Kristiania urindvaanere bar efterladt sig. Sandt at sige, er de hverken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
