Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANIA OG KRISTIANlENSÉRNR
<lyngor ud pau fortouget. Seiv i begyndelsen af dot attende aarhundrede klages der
over fortougenes tilstand, og forst da man et stykke ud i aarhundredet begyndte at
dække dem med stenheller, blev de lidt efter lidt den af lodgjængero mest benyttede
del af gaden.*)
Allerede i 1027 havde Kristian den fjerde befalet kronens ho veri bunder i
Kristiania omegn at brolægge gaderne i den nye by. »g det var naturligvis ogsaa
bleven gjort paa en vis. Jlen daarligt var det, og daarligere blev det :u»r for aar.
Tyve aar efter klager byfogden ynkeligen over. at visse gader ere fast som et
morads uden fyld og sten«, og selv de gader, hvor hverken sten eller fyld mangler,
er saa overgroet med smuds, at vi i regelen ikke kan se nogen forskjel mellem dem
og deres med brolægning mere stedmoderlig udstyrede nabogader. Overalt moder vi
denne tommetykke, ja kvarterlioie gadesmuds. Regner det, maa vi vade gjennem
dyb sole; er det torveir og solskin, faar vi en hel Samum af stov i oinene, ja i
virkeligheden er en veritabel Samum næsten at foretrække, thi den forer da i alle
fald bare ren sand med sig, medens det stov. som vinden feier op lier i gaderne,
er sammensat baado af det ene og det andet.
Huseierne har naturligvis paa hug om ut holde gaderne rene udenfor sine huse;
men slige paalæg tager det syttende aarhundrede det ikke saa noie med. Först i
mtorker vi. ut mugitftmton optræder med bente ni tb od, da nogle otti o o rev nægter
at lade gaden feie udenfor sine boliger. Ilen selv i begyndelsen af det 18de
aarhundrede lyder der klager over gadernes udseende og brobygningens slethed. og det
begyndte foret at rette paa sig. da en bestemt koiuunal indtogt — lokkeskutteii —
blev anvendt til gudernes vedligeholdelse og forbedring. —
Hoder vi faa heste paa vor vei. saa trætfer vi til gjeugjæld saa mange liere
af et andet slags tilloddede skabninger, som vi i vort aarhundrede ikke er vant til
at faa se blandt gadedriverne i vore byer.
Dot er griser.
Snart enkeltvis, snart i Hokke paa tre-fire stykker spadserer de omkring i
gaderne, og de synes rigtig at trives saa inderlig vel i al don velsignede siden.
i 1038 har vistnok Kristian den fjerde strengeliget! forbudt dem at vise sig
paa offentlig gade i lians kjære stad Kristiania; men dette forbud lutr endnu ikke
bidt synderlig paa de tykhudede bæster. Vi ved fra andre byer, hvor mange slige
forbud der maatte til, inden gaderne ophorte ut være svinestier.
*) Efter hvad P. A. Heiberg antyder et steds i Itigsdalcrseddelenis hændelser’ brugte de
VjnliCuliavusku hiumifldre endnu i »Iuliiiiigeii uf forrige- aarhundrede ut lufte sine sengklteder ude paa
fortougeue. Det aainmé har vel ogsaa vieret gjort i Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
