Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANIA I MOT ATTENDE AARHUNDREDE _
hele façade reiser sig. Den ene er (le nye bestemmelser om trælastudskibningen,
der blev givet, i 1662. Den anden er enevoldsmagtens indforelse i 1660.
Den indre handel i Kristiania var og blev længe ganske ubetydelig. Det
var en almindelig smaastadshandel med smaastædernes sædvanlige hokerpræg. For
at kunne eksistere maatte enhver krambod være forsynet med alle mulige slags varer,
selv de mest uensartede. H ukerbandelens grundprincip Lidt af alt muligt og
alt saa Udet som muligt — var gjennemført til det yderste.
Baade i slutningen af det syttende og i den förste halvdel af det attende
aarhundrede var der tale om at faa handelen inddelt i forskjellige klasser med liver
sit vareomrnade, og man kan ikke egentlig paastaa, at disse planer var synderlig
vidtgaaende. De, som solgte guld- og sølvsager, skulde ogsaa faa lov at handle
med silketøier, possementmagerarheide, ja selv med strømper. Legetøi og peber,
glasvarer og tobak, papir og tougværk, staal, vokslys og hamp skulde altsammen
faa lov til at findes i samme butik. Videre gik planerne ikke.
Alligevel gik de dog saameget for vidt, at man fandt det aldeles umuligt
at gjennemføre dem. Paa den maade vilde mangen en kjøbmand ikke komme til
at sælge for en eneste skilling bele ugen igjennem. Som det var, kunde han derimod
tilnød klare sig. Solgte han ikke noget af det ene, saa solgte han i alle fald lidt
af det andet. Og dermed blev det.
Naar der ikke desto mindre udviklede sig en velstaaende og driftig
handelsstand i Kristiania, skyldtes det udelukkende det opsving, trælastudførselen begyndte
at tage i den sidste halvdel af det syttende aarhundrede.
For 1662 havde det været tilladt at udføre trælast fra hvilketsomhelst punkt
i landet. 1 1662 blev trælastudførselen indskrænket til at være en eneret for
kjøb-Stæderne, og da Kristiania dengang ikke vnr langtfra at være den eneste kjøbstad i
bele Kristianiafjorden, blev dette privilegium af den allerstørste betydning.
Fredriksstad var vistnok kjøbstad ; men trods dens gunstige beliggenhed kunde
den paa langt nær ikke maale sig med Kristiania. Drammen eller Bragernæs, som
byen dengang lied, var ikke andet end et ladested, der henhørte under Kristiania og
som følge deraf kom til at blive som et slags filialafdeling af Kristinniatrafiken.
Tilfældige omstændigheder gav hurtig denne trafik et kraftigt stød fremad,
og allerede inden det syttende aarhundredes slutning havde trælasten fremkaldt den
bekjendte og meget omskrevne handelsforbindelse med England. At adskillige
nordmænd nedsatte sig i England som repræsentanter for sine landsmænd, at en engelsk
kjøbmand — .Taines Collett — slog sig ned i Kristiania og der blev stamfader
folen handelsfamilie, som spillede en fremtrædende rolle i hele fire slægtled, at
Kristianiakjøbmændenes unge sønner maatte opholde sig nogle aar paa den anden
— 49 — T
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
