Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vi.
lundt Henrik-Wergelands digte findes der en epilog fra 1837, hvori der oprulles et
frit fantasibillede af Kristiania glimrende fremtid:
Forlængst Morgana, den gode fé
mig slottet lod i sit luflspeil so.
Men forud havde jeg snelt i tanken
bygt. borgerskolen og børs og banken.
Med »riet i ubevidst drømmen henvendt
paa løvetandbladet, det medikament,
jeg havde i luften skitseringen malet
til Itarnasylol og rigshospitalet.
Afspeill’t i dugfnlde prinmliiblom
theatret saa jeg alt, førend det koui.
En stille sommerkveld var det min sorg
nt opbygge llansteens Uraoienlwrg. —
— Men hvad jeg bygged, for nær ei maatte
stolt-Akershus komme. Det var at spotte.
I-angt, derfra paa en aaben plads
,saa let som liljernes -stængler fremspringe)
jeg IhkI I reinstaii et søilel. palads,
ut kapitol for et folk til tliiuge.
Og byens grænser paa hver en kant
jeg flytted ud, indtil elven randt
igjennem midien, l>edækkot da
som Thems med skibe, Gud ved hvorfra.
Sau drømte jeg ofte jraa denne plet,
ei voksen nok til at ordne «let.
Dét vnr min kjærlighed kun for byen,
sum sknbtu friskt væk for den af skyen.
Og hvor den havde igjen en hoben,
hvidgliiisontlo villaer etrø’dc don ud.
Du syntes 0111 byen som paa CH brud
en bord af perler oni grønne kaabcn«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
