Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANIA OG- KRISTIANIENSERNE
med et sandt martvrmod ofrede sig til den mest skaansellose latter til ingen verdens
nytte! Deres optræden var ligesaa frugtesløs, som den var frygtlos.
Var der da slet ingen misfornøielse dengang inden hovedstadens
arbeiderbefolkning? Var der intet rart vand at fiske i for en agitator? Var forholdene saa
paradisiske og primitive, at det slet ikke lønnede sig at spille slangens rolle?
Ingenlunde.
Men alting var endnu for nyt, for uforberedt. Man var ikke vant til at hore
sligt, man havde vanskeligt for at sætte sig ind i den nye tankegang, og desuden
forelaa der ikke netop nogen bestemt anledning til at skrige op.
Hvis der havde været en saadan auledniug, ja, da havde det været en
anden sag.
Ved mere end en leilighed optraadte Kristianiaarbeiderne som de vildeste
kommunarder. Men da brugte de ikke socialistiske talemaader; da var det knytnæver
og pnksten, som var deres argumenter.
.leg har engang havt anledning til at studere et saadant arbeideropløb paa
allermormeste hold, og da slige spektakler en lang tid næsten liorte med til de faste,
aarlig tilbagevendende begivenheder i Kristiania, fortjener det at blive dvælet lidt
nærmere ved. En bog om Kristiania vilde mangle noget væsentligt, hvis den ikke
guv 011 skildring nf ot oplub.
Det var under en teglværksarheiderstrike i mai maaned 1880.
Teglværks-arbeiderne forlangte en forhøielse i arbeidslønnen af en krone for hvert tnsinde
teglsten. Flere teglværkseiore havde erklæret, at de vilde iudvilge i forhoielsen, saafremt
herr S., en af tin største teglværkseiere, ogsaa gjorde det. Men denne var ubevægelig;
ikke paa nogensomhelst maade vilde ban gaa mod piui at forhøie arbeidslønnen.
Dette satte ondt blod blandt de streikende arbeidere og uvant til streiker og
sligt noget, som de endnu var, fandtes der vist mere end en. som tænkte, at der nu
ikke var andet ut gjöre end at tage hann over deti umedgjørlige teglværkseier.
Han boede paa en løkke i nord for byen, tæt ved Etterstad. ikke langt fin
Kauipeu og alle de andre arbejderkvarterer paa den kant.
Den 20de Mai kl. vel 11 om aftenen sad jeg i Grand liötels kafé sammen
med et par kammerater, da en af avisernes redaktorer vinkede mig afsides, idet han
i stor skynding gik gjennem lokalet.
Kom og vær med*«, sagde han, ganske stakaandet af hastværk, stort leven oppe
paa Kampen; det skal gaa voldsomt til deroppe. Et kompagni af depotnfdelingen
er netop rykket ud. Ikke et menneske i bele byen liar nogen anelse om det. Sig
ikke et ord! Skynd dig!« og dermed forsvandt han.
— 96 —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
