- Project Runeberg -  Kristiania og Kristianienserne /
111

(1890) [MARC] Author: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE BILDENDE KUNSTER

opgave. Til Gude i Karlsruhe drog derimod fremdeles adskillige af vore
landskabsmalere; men de fleste slog sig ned i München. I den sidste halvdel af syttiaarene
var der f. eks. ikke samlet mindre end omtrent et snes norske malere og malerelever
i München, og blandt de sidste var fremragende talenter som Werenskiold, Eilif
Petersen, Hans Heyerdahl og Chr. Skredsvig.

Efterat have afsluttet sin skolegang ved Münchenernkademiet modtes de fleste
af dem igjen i Paris i aarene omkring 1880.

Ansigt til ansigt med den naturtroskab og kjærlighed til virkeligheden, som
udmærker de livskraftige retninger af fransk kunst, gik det mere og mere op for dem,
at det forhold, hvori de ældre norske kunstnere havde staaet til hjemmet, var umuligt.
Man kunde hare male det, man kjendte, og man kjendte kun det, man daglig havde
for øie. At male Norge i Paris var umuligt; kun den, som var hjemme, kunde male
hjemmet. Her stod man altsaa ligeoverfor det mest ubetingede enten — eller?: Hvis
man vilde blive i Paris, fik man male franske sujetter og prove at blive fransk maler —
vilde man derimod være norsk, saa fik man opgive udlændigheden og reise hjem.

Og saa skedte det mærkværdige og hidtil uhørte, at ikke blot en enkelt, men
en hel del unge norske malere vendte hjem, eu efter en, for at slaa sig ned for alvor
i Kristiania og prove at leve livet med herhjemme.

Det var en i lioi grad morsom og livlig tul. Den, som havde levet i
kunstnerkredsene ude og som nu havde anledning til at leve det samme liv paany, kjendte
næsten ikke Kristiania igjen.

Som en liden by i byen holdt man sammen. Man spadserede sammen paa
Karl Johans gade, samledes om samme liord paa kaféerne og passiarede hoit med
hinanden, hvad der dengang var en opsigtvækkende ting paa en Kristiania kafé.

Men det morsomste af alt vnr, at man saa at sige gik paa opdagelsesrejser
i byen og dens nærmeste omegn.

De ældre kuustuere havde kun befragtet Kristiania soin en mellemstation
paa veien fra og til Düsseldorf. Det Norge, som de studerede, havde intet med
Kristiania at gjöre. Der var formelig reist et æsthetisk gjærde rundt byen i et par
mils afstand, og over det turde kunsten aldrig klyve. Den tnrdo nærme sig saa langt
som til Asker fra sjosiden og til Nordmarken fra landsiden; men nærmere maatte den
ikke komme. Det, som var indenfor, var ikke værd kunstnerisk fremstilling; der
traf man bare paa jernbanelinjer, telegrafstænger, fabrikskorstener og andre slige
«uskjønne« ting.

I kunstnerisk henseende var da Kristiania ligesaa uopdaget, som det indre
af Afrika var det i geografisk for Livingstones og Stanleys ekspeditioner,

— m —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:27:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristiania/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free