Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANIA OG KRISTIANIENSERNE
knækkes, ut han tvertimod trods alt har kunnet frembringe værker af slig fylde,
frodighed og harmonisk skjønhed som de bedste af hans romaucer. Da jeg gik hjem
iaften«, skriver han lillejulaften 1858, »trak jeg veiret lettere. Damernes spillende
skare havde faaet mit »glædelig jul«, og imorgen begynder ferierne. Ak — hvor
jeg trænger til dem. — — — Jeg har vandret fra »time« til »time« og gjort min
skyldighed saa omtrent. Om aftenerne har jeg som oftest været træt og uden alt
spor af fantasi. Selv søndagene har jeg neppe kunnet have for mig selv. Ude har
jeg sjelden været og hos os kommer fast aldrig nogen. -— — Det eneste, som har
moret mig i den lange tid, har været læsning, især lidt italiensk, som jeg i den
senere tid for alvor har lagt mig lidt efter. Og saa nu og da fra den morke krog
i parterret at se hen paa scenens undertiden ikke saa ganske slette produktioner og
paa torsdagspublikumniet i parkettet og logerne. Philharmonien har jeg holdt mig
borte fr.i — Soireerne bos — — har jeg ikke havt den ære at bivaane. Og hvor
der ellers gjøres musik, der er jeg ikke med. Og jeg kan ogsaa undvære æren.
Jeg sidder paa eu isolerskammel. Vækkes jeg nu og da ved et elektrisk sted, saa
kommer det ikke herfra. Ak neil« Man glemmer ikke saa let dette billede med
isolerskammelen. I al sin knaphed giver det en fyldig forestilling om, hvor ensom
en fin kunstnernatur maatte fole sig herhjemme for en menneskealder siden, og
hvor trøstesløse de musikalske forhold dengang tog sig ud.
Man kan under saadanne omstamdigheder ikke fortænke Johan Svendsen i.
at lian efter sin hjemkomst fra Leipzig i 1867 pakkede sin kuffert og strøg afsted
igjen saa hurtig som muligt, saa snart han havde faaet et indblik i forholdene. Og
man forstaar ogsaa, at Edvard Grieg, der aaret i forveien havde slaaet sig ned i
Kristiania og med iver tog sig af udviklingen af det musikalske liv efter nogle
aars forløb gik træt trods al sin energi og forlod byen rasende mod den, fordi den
var for sen i vendingen til at kunne følge med saa fort, som hans iltre
kunstner-temperament forlangte.
Men i de aar, han havde virket i Kristiania, havde han i virkeligheden
udrettet langt mere, end han selv vidste af. da lian reiste. At den »Musikforening«,
han i 1870 havde stiftet, skulde blive en fast institution af storste betydning for det
musikalske liv, drømte han neppe om, og ligesaa lidt havde hau øie for, at han
virkelig havde havt held med sig med hensyn til publikums musikalske opdragelse.
Det publikum, han i 1874 forlod, var ikke længer det samme publikum, som han i
1866 havde forefundet ved sin ankomst.
Og hvad Grieg ikke havde magtet at fortsætte, bragte Johan Svendsen til
fuldførelse. Ved sin imponerende dygtighed som dirigent, sin overlegne sikkerhed,
sin beroligende jævnhed og ikke mindst ved sin elskværdige og vindende personlighed
- U8 -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
