Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANIA OG KRISTIANIENSERNE
förste øieblik af. og han indsaa, at den første betingelse for, at Kristiania theater
kunde komme naa fode. det var, at de forcerede indstuderinger helt og holdent blev
afskaffet. Hver eneste prøve mere var ikke blot eu vinding for det enkelte stykke,
det var en vinding for de medvirkende kunstneres udvikling og ,for theatrets hele
stilling. Det gjaldt for enhver pris at faa stykkerne til at gaa flere gange itræk end
tidligere. Hver opførelse af et allerede, indstuderet stykke om aftenen betød nemlig
en prove om formiddagen paa det stykke, som var under indstudering.
At dette har lykkedes under Björn Bjørnsons ledelse, ved enhver.
Desværre har han imidlertid paa dette punkt grebet til midler, der ikke
altid har været ligesaa fordelagtige for vort theater som hans øvrige virksomhed.
Forat et stylcke skulde kunde gaa tilstrækkelig mange gange, maatte det
gjøre lykke; og for at det skulde knnne gjøre lykke, maatte det falde i publikums
smag. Opgaven blev altsaa at træffe denne smag, ikke at lede og loffe den.
Et par tyske farcer havde gjort megen lykke i den nærmest foregaaende tid, og
Bjørnsons tyske smag havde ingensomhelst æsfhetiske betænkeligheder ved den tyske
farce, der formelig begyndte at oversvømme repertoiret. Den maade, hvorpaa de skulde
spilles, kjendte han fra Tyskland; det gjaldt at faa det hele saa tort og saa feiende
fort som muligt, og han drev del i den retning til resultater, som et ordentligt tysk
stadttheater ikke havde behøvet at skamme sig ved. Som et middel til at vænne
skuespillerne af med hul pathos og øve dem op i at fale rask, tydelig og naturlig
gjorde de lyske farcer sin nytte. Men forøvrigt var det udbytte, do gav, yderst
problematisk, og den opposition, de fra første oieblik havde mødt, vokste heldigvis
saa stærkt inden publikum, at det suarfc var slut med deres herredomme paa repertoiret.
Principet tro har man imidlertid vendt sig til andre »populære* genrer som
operetten og udstyrsstykket. Over en fjerdepart, kanske næsten en trediepart af det
sidste aars forestillingsaftener har været optoget af en operette og et udstyrsstykke.
Byen er nemlig nu saa stor. at naar et stykke gjør rigtig lykke, oplever det eu 30—40
opførelser, og dette har Bjørn Bjørnson forstaaet at benytte sig af til fordel for
’ f’oruevilles klokker« og »Svein Uræd«. Lad nu enda et nationalt udstyrsstykke som
»Svein Uræd« gaa for dot, det er, saalænge vi ikke har et folketheater. Men
G’or-nevilles klokker? maa dog selv den mest overbnuende finde ligger under vor
nationalscenes værdighed; og det var for saavidt virkelig trist at se al den tid. alt det arbeide
og alle de gode kræfter, som her var kastet hort til ingen verdens nytte.
Jeg ved nok, at man her staar rede med det samme svar. der har bragt
kritiken til taushed: hensynet til kassen fordrer det. Men rigtigheden af den paastand
tillader jeg mig at betvivle, saalamge til man beviser inig, at hensynet til kassen
ikke kan forenes med et repertoire af eu noget mere eleveret beskaffenhed. Til
- 126 -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
