Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K RISTI A NIE N SE RN E
livet og lorlystelsesvivseiiet i «let sidste decennium. Hun har sans for en god vittighed
og er glad i et slagfærdigt svar. Ofte er lian selv slet ikke uellen i at frembringe
begge dele. Hans lune er bredt og saftigt; ban vil gjerne le og bar et aabent blik
for alt, som er komisk. Men ogsaa lier rober lians forkjærlighed for det gemytlige
sig; ban foretrækker humor for satire, en spøgefuld sajering« for bidende spydigheder.
De sidste falder ikke i hans smag; han er en smule tilboielig til at tage
dem for ramme alvor og lade sig tirre af dem, og i de lavere sfærer kan det let
hænde, ut ban i saa fabl lægger sin slagfærdighed for dagen paa en lidt haandgribelig
maade. Kommer to bergensere fra gaden op at mundhugges, falder der de voldsomste
skjældsord fra begge sider, og dermed er i regelen den sag op- og afgjort.
Kommer derimod to Kristinniaslusker i en livlig og skarp replikveksel, skal der
ikke meget til. for mundhuggeriet gaar over til haandgemæng;
Men trods dette træk er «let en befolkning, der udmærker sig ved sin
godmodighed. Det er en af dens mest fremtrædende egenskaber, og fra den udstraaler
der et tiltalende skjær af elskværdighed over dens hele kaiakter.
Rorende fremtræder den i befolkningens kjærlighed til dvr. Endnu den dag
i dag er grisen en kjær husfælle i byens udkanter, og man skal lede længe efter en
bybefolkning, der har en saa stærk kjærlighed til hesten. Naar cirkusforestillinger
er saa populære, som de er i Kristiania, er del ingenlunde for »kunstberidernes«,
men væsentligst for hestenes skyld, og en udmagret best, forspændt eti altfor tungt
la;s, vækker bestandig en kraftig forargelse hos de forbigaaende og indbringer
vognmanden masser af komplimenter, der for en domstol vilde luive vanskeligt for at gaa
klar af injurielovgivningen.
Godmodigheden præger ogsaa dette folkefærds optræden i forholdet mellem
mand og mund. Det er folk, som det er let at komme tilrette med. De er ikke
smaalige, naar det gjælder en overenskomst, eller kranglevorne, naar det gjælder en
forhandling. En »vriompeis« er en ilde nnseet figur, og oldet »knuslet’, det
ost-huidske udtryk for begrebet smaalig, indeholder en stærk tilsætning af foragt.
Ligeoverfor folk af disse arter bliver kristianienseren »sta som en gammel gamp og
lader sig ikke rokke af pletten. Moder han «lerimod medgjorliglied og forekommenhed,
er han selv medgjorligheden og forekommenheden i egen person. Han horer i «let
liele taget til det slags mennesker, som man kan faa langt, hvis man bare tager dem
med det gode og ikke skynder for stærkt paa.
At en befolkning med disse egenskaber er konservativ, er eu selvsagt ting.
Det flegmatiske naturel er bestandig en tilhænger af det bestaaende; «lel har liden
smag for forandringer og betragter alt nyt med mistro. 1 det samme det nye dukker
frem, modes det af indignation paa det gamles vegne. Naar den bur givet sig, staar
- [35 -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
