Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Jørundgaard - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hænder, saa paa dem, saa kransen om hendes blottede haar
og rørte ved den. «Hvad er det — hvordan er du
kommet hit, Kristin liten —»
«Jeg gik med Guldsvein,» hulket hun indtil ham.
«Jeg blev saa ræd for dere sov alle, men saa kom
Guldsvein —. Og saa var der en som vinket til mig nede
ved aaen der —»
«Hvem vinket — var det en mand?»
«Nei det var en frue — hun vinket med en krans av
guld — jeg tror det var dvergmøen, far —»
«Jesus Kristus,» sa Lavrans sagte og slog kors over
barnet og sig selv.
Han hjalp hende opover til de kom til en græsbakke;
da løftet han hende op og bar hende. Hun hang indtil
hans hals og storgraat — kunde ikke stanse, alt han
hysset paa hende.
Om litt møtte de mændene og Isrid. Hun slog
hænderne sammen, da hun hørte hvad som var hændt:
«Ja dette har nok været alvemøen — hun har villet
lokke dette vakre barnet ind i berget, kan dere vite —»
«Ti stille,» bød Lavrans barsk. «Vi skulde ikke
snakket om slikt som vi gjorde her i skogen — en
vet ikke hvem som er under stenene og hører hvert
ord.»
Han drog den gyldne kjede frem under skjorten sin
og hængte den og relikvikorset om Kristins hals, stak
det ind paa hendes bare krop.
«Men dere alle,» sa han, «maa vogte vel paa munden
deres, for dette maa Ragnfrid aldrig faa spurt at
barnet har været stedt i slik fare.»
Nu fik de fat paa hestene som hadde løpet tilskogs,
og gik siden raskt ned til sæterløkken hvor de andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
