Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Jørundgaard - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gammel, kold lugt av røkelse og vokslys. Kristin var i et
mørkt og vældig høit rum. Hun kunde ikke se tilbunds
i mørket hverken over sig eller til siderne, men der
brændte lys paa et alter langt fremme. Der stod en prest,
og gjenlyden av hans stemme listet besynderlig omkring
i rummet som pust og hviskinger. Faren krydset med
vievand paa sig selv og barnet, og saa gik de fremover;
endda han traadte varsomt, klang hans sporer saa sterkt
paa stengulvet. Der var jettestore søiler som de gik
forbi, og mellem søilerne var det som at se ind i
kulsvarte huler.
Fremme nær alteret bøiet faren knæ, og Kristin knælte
ved hans side. Hun begyndte at kunne skjelne i mørket
— det glitret av guld og sølv paa altere inde mellem
søilerne, men paa det fremme foran dem straalte lysene
som stod og brændte paa forgyldte kjertestikker, og der
straalte det av de hellige kar og av den store prægtige
tavle bakom. Kristin maatte igjen tænke paa berget —
saan hadde hun trodd, der maatte være, saa megen
pragt, men kanske endda mere lys. Og dvergmøens
aasyn kom for hende — men saa løftet hun øinene og
saa paa væggen over tavlen Kristus selv, stor og streng,
høit opløftet paa korset. Hun blev ræd — han saa ikke
mild og sorgfuld ut saan som hjemme i deres egen lune,
tømmerbrune kirke, der han hang med gjennemstungne
føtter og hænder tungt efter armene sine og bøiet det
blodbestænkte hode under tornekronen. Men han stod
paa et trinbret med stivt utstrakte armer og opret hode,
haaret var gyldentglinsende og kronet med guldkrone,
ansigtet hævet og barsk.
Da forsøkte hun at følge prestens ord, mens han
læste og sang, men hans mæle var saa utydelig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
