Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Jørundgaard - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Gaa ned i stuen og læg dig hos far og Ulvhild —
ta hende i armen du saa han ikke av vanvare klemmer
hende; han sover saa tungt naar han er drukken. Jeg
gaar op og lægger mig her i gamleloftet inat.»
«Jesus, mor,» sier Kristin, «I fryser ihjel, skal I ligge
der — alene ogsaa. Og hvad tror I far sier, naar I ikke
kommer iseng inat?»
«Han merker det ikke,» svarte moren, «han sov
næsten da jeg gik, og imorgen vaagner han sent. Gaa
og gjør som jeg har sagt.»
«Det blir saa koldt for eder,» sutret Kristin, men
moren viste hende bort, noget mildere, og laaste sig
ind i loftet.
Der var like koldt inde som ute og kulmørkt.
Ragnfrid famlet sig vei hen til sengen, rev av sig
hodeplagget, løste sine sko og krøp ind mellem skindene. De
isnet hende; det var som at synke i en snefonn. Hun
trak over hodet, drog benene op under sig og puttet
sine hænder ind paa barmen — slik laa hun og graat,
sommetider ganske sagte med strømmende taarer,
sommetider saa hun skrek og skar tænder ved det.
Tilslut hadde hun dog varmet op sengen om sig saa
meget at hun blev døsig, og saa graat hun sig isøvn.
V.
Det aaret Kristin fyldte femten aar om vaaren, satte
Lavrans Bjørgulfsøn og ridder Andres Gudmundsøn av
Dyfrin hinanden stevne paa Holledis ting. De talte da
om at Andres’ anden søn, Simon, skulde fæste Kristin
Lavransdatter og ha Formo, som var herr Andres’
mødrene odel. Mændene bandt dette med haandslag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
