Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Jørundgaard - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gode husfruerne, som vil ha det rent og sømmelig i
stuerne sine, rope at denne skitne munkepelsen kan vel
ligge paa laaven sommerstiden. Jeg skal nordover til
Nidaros nu til Olavsvaka, og det blir godt for mig at
merke folk er ikke saa fikne efter at komme nær
mig —»
Ulvhild vaagnet; da gik Lavrans bort og løftet hende
op i kappen sin:
«Her er dette barnet jeg talte om, kjære fader. Læg
eders hænder paa hende og bed Gud for hende som I
bad for den gutten nord i Meldalen vi har spurt fik
førligheten sin igjen —»
Munken tok ømt under Ulvhilds hake og saa hende
ind i ansigtet. Saa løftet han hendes ene haand op og
kysset den.
«Bed hellere du og hustruen din, Lavrans
Bjørgulfsøn, at I ikke maa fristes til at prøve at bøie Guds
vilje med dette barnet. Vor Herre Jesus selv har sat
disse smaa føtterne paa den stien hvor hun kan gaa
tryggest frem til fredens hjem — jeg ser det paa dine
øine, du sæle Ulvhild, at du har dine forbedere i den
anden heimen.»
«Gutten i Meldalen blev frisk, har jeg hørt,» sa
Lavrans sagte.
«Han var en fattig enkes eneste barn, og ingen var
der til at føde og klæ ham naar moren faldt fra, uten
bygden. Og endda saa bad kvinden kun om at Gud
vilde gi hende et frygtløst hjerte saa hun kunde tro at
han vilde la det ske slik som det var bedst for gutten.
Jeg gjorde ikke andet end jeg bad den bønnen med
hende jeg og.»
«Det er ikke let for mor hendes og mig at slaa os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
