Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kransen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det faldt ikke Kristin ind at undres paa der var saa
stille paa pladsen foran kirkens vestre port. Der var
ellers gjerne meget liv om kveldene av folk fra
nabolaget som søkte nonnernes kirke; omkring her laa ogsaa
flere huser hvor lægtjenerne og proventsfolket bodde.
De sa farvel til Erlend her. Kristin stod og kjælte for
hans hest; den var sort og hadde et vakkert hode med
blide øine — hun syntes den lignet Morvin som hun
hadde pleiet at ride paa hjemme, da hun var barn.
«Hvad heter eders hest, herre,» spurte hun, da den
snudde hodet fra hende og snuste mot mandens bryst.
«Bajard,» sier han og ser paa hende over hestens
nakke. «I spørger om hesten mins navn, men ikke om
mit?»
«Jeg vil gjerne vite eders navn, herre,» svarer hun
og bøier sig litt.
«Erlend Nikulaussøn heter jeg,» sier han
«Saa faar I være takket da, Erlend Nikulaussøn, for
eders gode tjenester ikveld,» mæler Kristin og rækker
ham haanden.
Med ett blev hun skyllende rød i ansigtet; hun drog
sin haand halvt ut av hans.
«Fru Aashild Gautesdatter paa Dovre, er hun eders
frændekone?» spørger hun.
Forundret saa hun at ogsaa han blev blodrød, han
slap hendes haand braat og svarte:
«Det er min moster. Det er saa at jeg er Erlend
Nikulaussøn av Husaby.» Han saa saa besynderlig paa
hende at hun blev endda mere forvirret, men hun fattet
sig og sa:
«Jeg skulde nu takket eder med bedre ord, Erlend
Nikulaussøn, men jeg vet ikke, hvad jeg skal si eder —»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
