Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kransen - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skal berge mig og mine med det, at jeg holder herberg
og skjænker øl; da kan en ikke være for ræd hverken
for synden eller bysvendene — men jeg vil ikke laane
hus til det, at du skal bli sveget inden mine
dørstokker.»
Kristin stanset, rød i ansigtet. Hun blev saa underlig
saar og skamfuld for Erlends skyld. Konen sa:
«Jeg skal følge dig tilbake til klostret, Kristin —
men du faar gi mig litt for umaken — ridderen lovet
mig en stor løn han, men jeg har været vakker engang
jeg og, og jeg blev svegen selv. Og saa kan du gjerne
mindes mig i din bøn ikveld — de kalder mig Brynhild
Fluga.»
Kristin drog en ring av sin finger og gav konen:
«Det var vakkert gjort av dig, Brynhild — men er
manden min frænde Erlend Nikulaussøn, saa har jeg
intet at frygte; han vil jeg skal forlike ham med min
farbror. Du kan være angerløs — men tak skal du ha
for du vilde vare mig ad.»
Brynhild Fluga snudde sig bort for at dølge et smil.
Hun førte Kristin gjennem veiterne bak
Klemenskirken og nordover mot elven. Her laa nogen
smaagaarder for sig selv nede paa aabakken. De gik ind mellem
nogen skigarer, og der kom Erlend mot dem. Han
saa sig om til alle sider, saa tok han sin kappe av, slog
den om Kristin og drog hætten ned over hendes
aasyn.
«Hvad synes du om dette raadet,» spurte han fort
og sagte. «Tykkes dig jeg gjør meget galt — men jeg
maa tale med dig.»
«Det kan vel litet nytte for os at tænke paa hvad som
er ret og hvad som er galt,» sa Kristin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
