Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lavrans Bjørgulfsøn - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
fandt mig, og da hun tok mig op i armene sine, bet
hun mig i nakken, kan jeg huske. Jeg trodde det var
fordi hun var harm paa mig, men siden skjønte jeg
bedre.
— Nu længter jeg selv hjem av denne skogen. Der
staar skrevet: forlater alle ting og følger mig, men der
har været saa altfor meget her i verden som jeg ikke
hadde hug til at forlate —»
«I, fader?» sa Kristin. «Altid har jeg hørt alle si at
I har været et foredøme paa renlevned og fattigdom og
ydmyket —»
Munken smaalo:
«Ja du unge barnet tror vel ikke der er andet som
lokker i verden end vellyst og rigdom og magt. Jeg
sier dig, disse er smaa ting som en finder efter vei
kanten, og jeg, jeg elsket veiene — ikke verdens smaa
ting elsket jeg, men hele verden. Gud gav mig naade
til at elske fru fattigdom og fru kyskhet fra ungdom
men av, og derfor saa trodde jeg, med disse lekesøstrene
gik jeg tryg, og saa har jeg vanket og gaat og jeg
ønsket jeg kunde kommet over alle jordens veie. Og
mit hjerte og mine tanker har vanket og gaat de og
— jeg er ræd jeg har faret vild ofte i mine tanker om
de dunkleste tingene. Men nu er det slut, Kristin liten,
nu vil jeg hjem til huset mit og lægge fra mig alle mine
egne tanker, og høre gardianens klare ord om hvad jeg
skal tro og tænke om min synd og om naaden i
Gud —»
Litt efter sovnet han. Kristin satte sig hen til aaren
og passet varmen. Men ut paa morgensiden, da hun
selv var ved at blunde av, sa broder Edvin med ett
henne fra sengen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
