Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lavrans Bjørgulfsøn - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329
misnøie syntes ikke at gaa ind påa ham i mindste
maate.
Det blev dog til at Erlend skulde faa laane ert
vogn og føre avsted et lass med de ting som Kristin
kunde trænge mest, straks hun kom i det nye hjem
met sit.
Dagen efter fik de da travlt med at pakke. Den store
og den lille vævstolen mente moren kunde gaa med
nu — hun fik neppe tid til at væve mere før brylluppet.
Ragnfrid og datteren klippet ned den væven som sat
paa. Det var ufarvet vadmel, men av det fineste, my
keste uld, med indspundne dotter fra svarte sauer som
dannet regelmæssige spetter. Kristin og moren rullet
op tøiet og la det i skindsækken. Kristin tænkte, det
vilde være godt til svøp — vakkert ogsaa nåar der
kom røde eller blåa linder utenpaa.
Sømmestolen, som Arne hadde smidd engang, kunde
ogsaa sendes. Kristin tok ut av skrinet alle de ting hun
hadde faat av Erlend tid efter anden. Hun viste moren
den blåa fløilskaapen med rødt mønster som hun skulde
ride brudéfærd i. Moren snudde og vendte den, og
følte paa tøiet og skindforet.
«Det har været en meget kostbar kaape,» sa Ragn
frid. «Naar gav Erlend dig denne?»
«Den gav han mig mens jeg var i Nonneseter,» sa
datteren.
Kristins brudekiste, den som moren hadde samlet i
fra hun var liten, blev pakket om. Den var utskaaret i
ruter med et springende dyr eller en fugl mellem løv
i hvert felt. Brudekjolen hendes la Ragnfrid ned i en
av sine egne kister. Den var ikke helt færdig, de hadde
sydd paa den i vinter. Den var av skarlagenrød silke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
