Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lavrans Bjørgulfsøn - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
En eneste gang vaaget bruden sig til at se op og
møte hans øine.
Saa begyndte godnatbydningen. Loftet tømtes for
bryllupsgjester. Sidst gik Lavrans Bjørgulfsøn ut og
lukket døren til brudehuset.
Erlend stod op, krænget av sig underklærne og
slængte dem bort i bænken. Han stod foran sengen,
tok kronen og silkebindlerne av hendes håar og la det
bort paa bordet. Saa kom han tilbake og steg op i
sengen. Og knælende paa leiet ved hendes side fattet
han om hendes hode, klemte det ind til sit nøkne, hete
bryst, mens han kysset panden efter hele den røde
stripe som kronen hadde gjort.
Hun kastet armene om hans skuldre og hulket høit —
søtt og vildt følte hun, at nu kvarv det bort, rædselen,
spøkelsessynerne — nu, nu igjen var det bare ham og
hende. Han løftet hendes ansigt et øieblik, saa ned i
det og strøk en haand over hendes ansigt og hendes
legeme, underlig hastig og raat, som han rev væk et
dække:
«Glem,» bad han hviskende og hett, «glem alt, Kri
stin min — alt uten det, at du er min egen hustru, og
jeg er din egen husbond —»
Med haanden slog han ut den sidste flammen og
kastet sig ned hos hende i mørket, han hulket
han og:
«Jeg har aldrig trodd det, aldrig i disse aarene, at
vi skulde leve denne dagen —»
Utenfor i tunet tystnet staaket litt efter litt. Trætte
av ridtet før paa dagen og øre av drik vimret gjesterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
