- Project Runeberg -  Kristin Lavransdatter / Husfrue /
6

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Syndens frugt - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6
den laa som paa en bred hylde midt i Hen — nærmest
en liten lys stenkirke, og ret i syd for den husene; de
var mange og store; røken hvirvlet fra ljorgluggerne.
Klokker tok til at ringe fra kirken, og folk strømmet
ut mot dem fra gaarden, ropende og hilsende. De
unge mænd i brudetoget slog sine vaaben mot hin
anden — med brak og bulder og glædeslarm f6r
skaren frem mot den nygifte mands gaard.
De stanset foran kirken; Erlend løftet sin brud fra
hesten, og leiet hende frem til døren, hvor en hel skare
prester og klerker stod og tok imot dem. Der var bit
terlig koldt inde, og dagslyset sivet ind fra de smaa
rundbuede vinduer i langhuset, saa kjerteglansen i ko
ret bleknet.
Kristin følte sig bortkoimmen og bange, da Erlend
slåp hendes haand og gik over paa mandssiden, mens
hun seiv steg ind i flokken av de fremmede, helge
klædte kvinder. Tjenesten var meget skjøn. Men Kri
stin frøs, og hun syntes det var som hendes bønner
blev blaast tilbake mot hende, da hun prøvet at lette
sit hjerte og løfte det opad. Hun tænkte, det var kanske
ikke noget godt varsel at dette var Sankt Simons dag
— siden han var den mands vernehelgen, som hun
ikke hadde handlet vel imot.
Fra kirken gik folket i optog ned mot gaarden, pre
sterne først og saa Kristin og Erlend haand i haand, og
gjesterne parvis efter. Kristin kunde ikke sanse sig saa
meget at hun saa større av gaarden. Tunet var langt
og smalt; husene laa i to rader paa syd- og nordsiden.
De var svære, og bygget tæt sammen, men de syntes
gamle og forfaldne.
Toget stanset ved stuehusets dør, og presterne
signet med vievand. Saa leiet Erlend hende gjen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:59:13 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristin/2/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free