Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Syndens frugt - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r> 38
Inde var sviende koldt — meget koldere end ute
i regnet. Kristin gik frem til korbuen og knælte
ned for krusifikset, som hun skimtet i mørket over
sig.
Da hun hadde læst sine bønner og reist sig op, stod
hun litt. Det var som hun hadde ventet at noget skulde
hænde hende. Men intet skedde. Hun frøs og var
ræd i den mørke, øde kirke.
Hun sneg sig op til alteret og lyste paa billederne.
De var gamle, stygge og barske. Alterbordet var den
nøkne sten — duker, bøker og kar visste hun laa ned
laast i en kiste.
I langhuset løp der en pall langs væggen. Kristin
gik ned og satte sig; lygten stillet hun paa gulvet.
Kaapen hendes var vaat, og hun var vaat og kold
paa føtterne. Hun prøvet at trække et ben op under
sig, men da kom hun til at sitte saa vondt. Saa svøpte
hun kaapen godt omkring sig, og strævet for at samle
sine tanker om dette, at nu var det igjen den hellige
midnatsstund, da Kristus lot sig føde av Maria mø i
Betlehem.
Verbum caro factum est et habitavit in nobis —.*)
Hun husket Sira Eiriks dype og rene stemme. Og
Audun, den gamle djaknen, som aldrig blev mere. Og
kirken deres hjemme, hvor hun hadde staat ved sin
mors side og hørt julemessen. Hvert eneste aar hadde
hun hørt den. Hun prøvet at mindes mere av de hel
lige ord, men hun kunde bare tænke paa kirken deres
og alle de kjendte ansigter. Øverst paa mandssiden
stod hendes far og stirret med fjerne øine ind i det
blendende lysvæld fra sanghuset.
Det var saa ufattelig at kirken deres var ikke mere.
*) Ordet er blevet kjød og har boet iblandt os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
