Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Syndens frugt - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
ved siden av hende og la en haand om hendes nakke.
Han mælte ikke et ord til hende, men han blev staaende
slik, saa længe de var i stuen.
Nu kom de ind, svender fra Husaby og mænd fra
de nærmeste gaardene. Alle saa de ut som de kunde
trænge en hjertestyrkning, saa Audfinna bød rundt øl,
før de gik.
Mændene satte paa ski utover jorderne, men Erlend
hadde git sine til en svend; han gik og holdt Kristin
indunder kappen sin nedover bakken. Det var ganske
mørkt nu og stjerneklart.
Da kom det fra skogen bak dem — en langtrukken
tuten som vokste og vokste i natten. Det var ulv —
der var flere. Erlend stanset skjælvende, slåp hende,
og Kristin kjendte han gjorde korsets tegn, mens han
knuget øksen i den anden haand. «Hadde du nu —
aanei —!» Han drog hende ind til sig saa haardt at
hun ynket sig ved det.
Skiløperne paa jordet tversnudde, og strævet tilbake
mot de to saa fort de orket. De slængte skiene over
skuldrene, og sluttet sig tæt omkring hende med spyd
og økser. Ulvene fulgte dem helt frem til Husaby —
saa nær at en og anden gang saa de et skimt av dem
i mørket.
Da de kom ind i hallen hjemme, var mange av mæn
dene graa og hvite i ansigterne. «Dette var det stygge
ste —» sa en, og han kom til at kaste op ned i aaren
med det samme. De opskræmte terner bragte hus
fruen i seng. Spise kunde hun ikke. Men nu da den
syke, forfærdelige angst var overstaat, syntes hun allike
vel paa sæt og vis det var godt at se, alle hadde været
saa rædde for hende.
Da de var blit alene i hallen, kom Erlend bort og
satte sig paa sengekanten:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
