Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Syndens frugt - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.v
78
Gunnulf spurte broren, hvem Audfinna var,
«Det synes mig ikke saa sømmelig,» sa presten.
«Konen til en av dine leilændinger —>
«Kristin skal faa det som hun vil,» sa Erlend. Og
mens presten fulgte ham ut og Erlend ventet paa he
sten sin, fortalte han, hvordan Kristin var blit kjendt
med bondekonen. Gunnulf bet sig i læben og saa
tankefuld ut.
Nu blev der støi og liv paa gaarden, mænd red
bort og tjenestekvinderne kom løpende ind og spurte,
hvordan matmoren hadde det. Kristin sa, endda var
det ikke farlig med hende, men de fik gjøre alting rede
i lillestuen. Hun skulde sende bud, naar hun vilde
følges ditind.
Saa var hun alene med presten. Hun strævet for at
snakke jevnt og muntert med ham som før.
«Du er ikke ræd, du,» sa han med et litet smil.
«Jo jeg er ræd!» Hun saa op i hans øine — hendes
egne var svarte og forskræmte. «Vet du, maag — er
de født her paa Husaby, de andre børnene til Er
lend?»
«Nei,» svarte presten fort. «Gutten er født ved Hune
hals, og møen inde i Strind — paa en gaard han eiet
der engang. — Er det saan,» spurte han litt efter, «at
det har plaget dig at mindes, denne anden konen har
gaat her hos Erlend før?»
«Ja,» svarte Kristin.
«Du kan vanskelig dømme om Erlends færd i denne
handelen med Eline,» sa presten alvorlig. «Det var
ikke let for Erlend at raade sig — aldrig var det let
for Erlend at vite hvad som ret var. For helt siden
vi var smaa børn, saa var det slik, at hvad saa Erlend
gjorde, saa syntes mor det var gildt og far at det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
