Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Husaby - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Sent paa natten sat de foran skorstenen hjemme hos
Gunnulf, han og Kristin og Orm. Et krus med vin og
smaabægre stod paa kanten av ildstedet. Mester
Gunnulf hadde flere ganger slaat paa at gjesterne
burde nu søke hvile. Men Kristin bad om at faa sitte.
«Mindes du, maag,» spurte hun, «jeg sa dig engang
at presten hjemme hos os raadet mig til at klostergi
mig, hvis ikke far vilde samtykke i at Erlend og jeg
blev gifte —»
Gunnulf saa uvilkaarlig bort paa Orm. Men Kristin
sa med et sykt litet smil:
«Tænker du den voksne drengen vet ikke jeg er en
svak og syndig kone?»
Mester Gunnulf svarte sagte:
«Hadde du hug til nonnelevnet den gangen, Kri
stin —?»
«Gud kunde vel aapnet mine øine, naar jeg først var
kommet i hans tjeneste.»
«Kanhænde mente han, dine øine trængte at aapnes
saa du skulde lære at skjønne, du bør være i hans tje
neste, hvor du saa er. Husbond, børn og husfolket paa
Husaby trænger vel at en trofast og taalmodig Guds
tjenestekone gaar imellem dem og sørger for deres
tarv —.
Sikkert gjør den mø det bedste giftermaal som kaa
rer sig Kristus til brudgom og ikke gir sig i nogen syn
dig mands vold. Men det barn som alt har misgjort —»
«Jeg vilde du skulde kommet til Gud med kransen
din,» hvisket Kristin. «Saan sa han til mig, broder
Edvin Rikardssøn som jeg har talt om for dig ofte.
Mener du det samme —»
Gunnulf Nikulaussøn nikket.
«— Endda mangen kvinde har reist sig op av synde
liv med en slik kraft at vi nu tør bede om hendes for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
