Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Husaby - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
«Gjør det denne gangen,» svarte Ulf. «Og bed at
far din blir med — saa du kan spørge ham til raads
om disse saker —»
«Jeg vil ikke be min far om raad i dette,» sa hun
stilt og fast.
«End Gunnulf da?» spurte Ulf litt efter. «Kan du
ikke tale med ham.»
«Det sømmer sig ikke at uroe ham med slikt nu,»
sa Kristin som før.
«Mener du fordi han har git sig i kloster?» Ulf lo
spotsk. «Aldrig har jeg merket at munkene skjønte sig
mindre paa at styre med gods end andre folk.»
«Vil du ikke søke raad hos nogen, Kristin, da faar
du tale seiv med Erlend,» sa han, da hun ikke svarte.
«Tænk paa sønnerne dine, Kristin!»
Kristin sat længe stille.
«Du som er saa god mot børnene vore, Ulf,» sa hun
tilslut. «Det vilde tykkes mig rimeligere at du giftet
dig og fik dit eget at ha omsut for — end at du skal
gaa her og — plage dig — med Erlends — og mine
vanskeligheter.»
Ulf snudde sig mot konen. Han stod med hænderne
om bordkanten bak sig og saa paa Kristin Lavrans
datter. Endda var hun like rank og slank og vakker,
der hun sat. Kjolen hendes var av mørkt hjemmefar
vet uldtøi, men det var et fint, mykt linklæde som laa
om hendes stille, bleke aasyn. Beltet som nøkleknippet
hang i var sat med smaa sølvroser. Over barmen
glitret de to kjeder med kors i, det store i forgyldt
lænke som næsten hang ned til midjen; det hadde hun
efter sin far. Ovenfor laa den tynde sølvkjeden med
det lille korset som Orm hadde bedt dem gi stedmoren
og si, hun skulde bære det altid.
Endda var hun kommet op efter hver barnseng, like
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
