Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Husaby - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
ikke vaag i øienhaarene — Gud være takket for det. Det
hadde været godveir en stund nu. Straks det blaaste
litt skarpt eller veiret var slik at børnene maatte være
inde ved aareilden, saa fik han sure øine. Hun stod
Iænge og saa paa de to. Saa bøiet hun sig over Gaute
i vuggen.
De hadde været saa friske som fugleunger, alle tre
smaasønnerne hendes — like til denne farsotten kom
i bygderne ifjor sommer. Naarislesotten — den rev
bort børnene i heimene fjorden rundt, saa det var jam
mer at se og spørge det. Hun hadde faat beholde alle
sine — sine egne —.
I fem døgn hadde hun sittet ved den søndre sengen,
hvor de laa, alle tre, med røde flekker over hele holdet
og syke, lyssky øine — glohete de smaa kroppene.
Hun sat med haanden indunder spredet og klappet
Bjørgulf under fotsaalerne, mens hun sang og sang, til
det vesle maalet hendes var bare som en hvæsen.
Sko, sko hirdmands hest.
Hvordan skulle vi sko den bedst?
Jernsko høver under hirdmands hest.
Sko, sko jarlens hest.
Hvordan skulle vi sko den bedst?
Sølvsko høver under jarlens hest.
Sko, sko kongens hest.
Hvordan skulle vi sko den bedst?
Guldsko høver under kongens hest.
Bjørgulf var mindst syk og mest urolig. Holdt hun
op at synge en eneste liten stund, saa vilde han straks
kaste av sig overbredslet. Gaute var bare ti maane
der — han var saa ussel, hun trodde ikke han skulde
leve. Han laa ved brystet hendes, indtullet i tepper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
