Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Husaby - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
kjendte hjertet klemte i sit bryst; mens han længtet mot
morgengryets forløsning.
Han fik snakket Kristin til at bli liggende i sengen
næste dag. For han syntes ikke at han orket se hende
gaa og slæpe sig omkring i huset — saa elendig. Han
sat hos hende og stelte med hendes haand. Hun hadde
hat de vakreste armer — slanke, men saa runde at de
fine smaa knokerne syntes ikke i de spinkle ledemot.
Nu stod de ut som knuter paa den utmagrede arm, og
huden var ganske blaahvit paa undersiden av armen.
Ute blaaste det og regnet, saa det sprutet i bakken.
Han kom fra ridderloftet engang utpaa dagen og hørte
Gaute skrike og graate såart etsteds i tunet. Inde i
den trange gangen mellem to av husene fandt han sine
tre smaasønner, midt i takdryppet sat de. Naakkve
tviholdt den lille, mens Bjørgulf fristet at true i ham en
levende metemark — han hadde haanden helt fuld av
lyserøde onner som tvinnet og vred sig.
Gutterne stod med krænkede miner, mens faren over
f6r dem. Det var Aan Gamle, sa de, som hadde nævnt
at Gaute skulde faa tænderne sine uten møie, hvis de
kunde faa ham til at bite av nogen levende mark.
De var drivende vaate fra isse til taa alle tre. Er
lend brølte paa barnedejerne — de kom styrtende en
fra verkmandskleven og en fra stalden. Husbonden
bandet dem hit og dit, stappet Gaute opunder armen
sin som en grisunge og jaget de andre foran sig ind i
hallen.
Litt efter sat de smaa tørre og tilfredse i sine blaa
helligdagskjortler i en rad paa trinet foran morens
seng. Faren hadde trukket en krak borttil, vaaset og
staaket, krammet leende ungerne indtil sig for at døive
det sidste av natteskrækken i sit eget sind. Men moren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
