Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Husaby - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
saa gammel, hun vilde ikke ta det for mere end broder
skap fra før i tiden, at jeg snakket saa meget med
hende. Og synes du at jeg er for gammel til hende,
saa skal jeg ikke undre mig over det eller la det skille
venskapet mellem os.»
«Faa rnænd har jeg møtt som jeg hellere vilde se
stod mig i søns sted end dig, Simon,» sa Lavrans.
«Og jeg vilde gjerne gi bort Ramborg seiv. Du vet
hvem som blir hendes giftingsmand naar jeg er borte.»
Det var første gang der blev tydet hen til Erlend
Nikulaussøn mellem disse to. «Paa mange vis er maa
gen min en bedre mand end jeg tok ham for at være,
da jeg først blev kjendt med ham. Men jeg vet ikke
om han er den rette til at raade klokt for en ung møs
giftermaal. Og jeg merker paa Ramborg, at dette vil
hun gjerne seiv.»
«Det mener hun nu,» sa Simon. «Men hun er neppe
ute av barndommen. Saa jeg agter ikke at trænge
ind paa dig, hvis du synes, det bør staa hen en tid
endda —»
«°g ieg>» sa Lavrans, han rynket panden litt, «agter
ikke at true datteren min ind paa dig — det bør du
ikke tro.»
«Dh faar tro,» sa Simon fort, «der er ikke mø i Nor
ges land som jeg heller vil ha end Ramborg. Det er
slik, Lavrans, at det tykkes mig være altfor stort held for
mig, om jeg faar saa fager og ung og god en brud,
rik og ættet fra de gjæveste slegter. Og dig til verfar,»
sa han litt forlegent.
Lavrans smaalo brydd:
«Aa du vet hvad jeg mener om dig. Og du vi!
fare slik med barnet mit og arven hendes at vi faar
aldrig aarsak til at angre paa denne handelen, hen
des mor og jeg —.»
18 — Undset: Kristin IL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
