Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Husaby - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
«Nei, dere synes vist ikke jeg har vet paa noget —»
«Et ser jeg at du ikke har vet paa,» sa faren hvasst,
«og det er hvordan det sømmer sig at en kone taler
til sin husbond. Det var bedre du gik bort og stagget
ungerne dine — de bærer sig værre end julereien —»
Kristin gik bort og satte sine børn i <?n rad paa
bænken, og sig seiv hos dem.
«Vær stille nu, mine sønner,» sa hun, «morfar deres
vil ikke at dere skal leke og skjemte hermde.»
Lavrans saa over paa datteren, men taug. Litt efter
kom fostermødrene ind, og Kristin, ternerne og Mar
gret gik med børnene for at lægge dem iseng. Er
lend sa, da han og verfaren var blit alene:
«Jeg vilde ønske, verfar, at I hadde ikke sat Kri
stin irette slik. Kan det trøste hende at hakke paa
mig, naar hun er i ondt lune saa — snakke til hende
nytter ikke, og hun taaler ikke at nogen sier et ord
om børnene hendes —»
«End du,» spurte Lavrans, «agter du at taale det
at sønnerne dine vokser op saa utugtede? Hvor er
de henne, de ternerne som skal gjemme og passe bør-
«I eders karlstue, tænker jeg,» sa Erlend leende og
strakte sig. «Men ikke tør jeg mæle et ord til Kri
stin om hendes tjenestemøer — da blir hun storvred
og saa lar hun mig høre, at ikke har hun og jeg været
noget foredøme for folk —»
Dagen efter gik Kristin og plukket jordbær langs
med en eng syd for gaarden; da ropte hendes far paa
hende fra smiedøren og bad hende komme ind til sig.
Kristin gik, noget vrangvillig. Det var vel Naakkve
igjen — denne morgen hadde han sat oppe en grind,
og hjemmekjørne var gaat ind i en bygaker.
nene —»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
