Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Husaby - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
Og saa drog følget frem under uren, ovenfor den
friske nye rugaker.
Hun kunde skjelne alle presterne som red først,
der var ogsaa kirketjenere som bar kors og kjerter i
den første sveit. Flammerne kunde hun ikke se i den
klare dag, men hun saa lysene som spæde hvite stre
ker. Saa kom de to hestene som bar farens kiste paa
en baare mellem sig, og saa kunde hun kjende Erlend
paa den svarte hesten, moren, Simon og Ramborg og
mange av sine frænder og venner i det lange følge.
En stund hørte hun grant presternes sang over bru
set av Laagen, men saa døde hymnens tone i elvesuset
og surlingen av vaarbækkene i lierne. Kristin blev
staaende og stirre, længe efter at den sidste kløvhest
med reisegods var blit borte i lunden derover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
