Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
375
jeg var villig nok til at rette op synden fra første stund
jeg. Da du saa Gimsar-guldet» — han grep haardt om
konens haand og løftet den op, derpaa glimret to ringer
som Erlend hadde git hende mens de var sammen i
Gerdarud, «kunde du ikke tyde det, du har baaret hver
dag i disse aarene de ringene jeg gav dig, da du gav mig
din ære —»
Kristin var segnefærdig av træthet og av sorg; hun
svarte sagte:
«Jeg undres, Erlend, om du mindes endda den tiden
du vandt min ære —»
Da slog han armene op omkring sit hode, kastet sig
ned paa bænken og virret og vred sig. Kristin satte sig
ned et litet stykke borte — hun ønsket at hun kunde
hjælpe manden. Hun skjønte at denne vanskjæbne faldt
endda meget tungere paa ham, fordi han seiv hadde
syndet mot andre slik som der nu var blit syndet mot
ham. Og han, som aldrig hadde likt at ta skylden for
nogen ulykke som han seiv hadde voldt, orket umulig
at bære skylden for dette — og der var ingen andre end
hende som han kunde velte den paa. Men hun blev ikke
saa harm som sorgfuld og ræd for hvad nu vilde ske —.
Indimellem var hun oppe hos Margret. Piken laa al
deles urørlig og hvit og stirret. Endda hadde hun ikke
spurt efter Haakons skjæbne — Kristin visste ikke om
det var fordi hun ikke turde, eller om hun var blit alde
les sløv av sin egen jammer.
Utpaa eftermiddagen saa Kristin at Erlend og Kløng
islænding gik sammen gjennem snefoket til ridderloftet.
Men det varte bare en kort stund, saa vendte Erlend
alene tilbake. Kristin saa op et øieblik, da han kom ind
i lyset og gik forbi hende — siden vaaget hun ikke vende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
