Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
377
<
/
Hun kjendte endda asken paa sit hode, da hun knælte
ned ved sin stedsøns grav og læste paternosterne for
hans sjæl.
Der var vel ikke stort andet end benknokerne igjen av
gutten nu, dernede under stenen. Ben og haaret og no
get av de klær som de var lagt ned i. Hun hadde set re
sterne av sin lille søster da de tok hende op for at føre
hende til faren i Hamar. Støv og aske — hun tænkte
paa sin fars fagre ansigt, paa moren med de store øine i
det furede ansigt og skikkelsen som blev ved at holde
sig underlig ung og spæd og let, endda hun saa tidlig
blev gammel av aasyn. De laa under en sten og faldt
fra hinanden som huser falder sammen, naar folket er
bortflyttet. Billeder kvarv for hende —de brændte re
ster av kirken hjemme, en gaard i Silsaadalen som de
red forbi, naar de skulde over til Vaage: husene stod
øde og sank sammen, de som drev jorden turde ikke
gaa nær efter sol var nede. Hun tænkte paa sine kjære
døde — deres miner og deres stemmer og smil og
vaner og later — naar de seiv var bortfarne til hint an
det land, saa var det saa såart at tænke paa deres skik
kelser; det var som at mindes sit hjem, naar en visste
at nu stod det øde og de raatnende stokker skred ned
i toryen.
Hun sat paa pallen i den tomme kirke, lugten av
gammel kold røkelse holdt hendes tanker bundet til bil
leder av død og timelige tings henfald. Og hun orket
ikke løfte sin sjæl til at se et glimt av det land, hvor de
var, hvor al godhet og kjærlighet og troskap tilslut blev
flyttet hen og varet. Hver dag, naar hun bad for deres
sjælefred, syntes det hende seiv urimelig, at hun skulde
bede for dem som alt her paa jorden hadde eiet meget
mere fred i sjælen end hun seiv hadde visst av nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
