Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
trykket. Og han slængte den fra sig; hidsigheten tok
vold over ham igjen:
«Glemt, sier du jeg har. Det er vel ikke altid den
største synden det — at glemme. Jeg har aldrig tedd
mig som nogen from mand, men jeg mindes det som
jeg lærte av Sira Jon da jeg var barn, og Guds tjenere
har mindet mig om det siden. Synd er det at ruge og
mindes de synder vi har skriftet for presten og bøtet
for Gud og faat hans forlatelse for av prestens haand
og mund. Og ikke er det av fromhet, Kristin, at du
altid river op disse gamle synderne vore, men du vil
holde kniven imot mig, hvergang jeg gjør dig imot —»
Han gik fra hende og kom tilbake:
«Herskesyk —. Gud vet at jeg elsker dig, Kristin —
endda jeg ser at du er herskesyk, og aldrig har du til—
git mig at jeg gjorde uret mot dig og lokket dig til
uret. Jeg har taalt meget av dig, Kristin, men jeg
vil ikke mere taale at jeg aldrig skal faa fred for disse
gamle ulykkerne og ikke at du taler til mig som jeg
var trællen din —»
Kristin skalv av sindsoprør, da hun svarte:
«Ikke har jeg talt til dig som du var en træl. Har
du en gang hørt mig tale haardt eller heftig til noget
menneske som kunde regnes for min mindremand —
om det end var det udueligste og daarligste blandt vore
tjenestehjon — jeg vet mig fri for Gud i den synd at
ha krænket hans fattige i ord eller daad. Men du skulde
være min herre, dig skulde jeg lyde og hædre, bøie
mig for og støtte mig til næst Gud — efter Guds lov,
Erlend! Og har jeg tapt taalmodigheten og har jeg
talt til dig slik som det ikke sømmer sig en hustru at
tale til bonden sin — saa har det vel været fordi du
gjorde det vanskelig for mig mangen gang at bøie min
uforstand under dit bedre skjøn, hædre og lyde min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
