- Project Runeberg -  Kristin Lavransdatter / Husfrue /
398

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

398
mere uvettig end han hadde skjønt fra først av — da
han indlot sig paa dette elendige eventyr, nu mens
han stod midt oppe i de største raad.
Han bandet sig seiv som endda var en slik nar for
sin kone, at hun hadde kunnet drive ham til dette.
Han bandet Kristin og Sunniva. I djævelens navn, han
var da ikke mere kvindekjær end andre mænd — hadde
heller hat med færre at skaffe end de fleste andre som
han visste om. Men det var som fienden seiv laget det
for ham — han kunde ikke komme nær en kvinde uten
han stod i vasemyren opunder armene —.
Nu skulde det være slut. Gud være lovet og priset
for han hadde andet under hænder. Snart, snart saa
fik han vel fru Ingebjørgs brev. Ja kvindfolktul slåp
han ikke i denne saken heller, men det var vel Guds
straf for hans synder i ungdommen. Erlend lo ut for
sig i mørket. Fruen maatte skjønne at det var slik
som de klart hadde lagt frem for hende. Det gjaldt om
det skulde bli en av hendes sønner eller hendes frille
søsters sønner som nordmændene satte op mot kong
Magnus. Og hun elsket sine børn med Knut Porse
slik som hun aldrig hadde elsket de andre børnene
sine —.
Snart, snart — saa var det den hvasse vind og det
salte brim som skulde fylde hans favn. Gud i Him
merike det skulde bli godt at la sig bløte igjennem
av havsbaarerne og blaase frisk ind til margen — være
kvit alt kvindekyn en liflig lang tid.
Sunniva — hun kunde tænke hvad hun vilde. Han
gik ikke dit mere. Og Kristin kunde gjerne fare til
Jørundgaard for ham. Det vilde kanhænde netop være
det tryggeste og bedste for hende og børnene om de
var vel avveien i Gudbrandsdalen isommer. Siden blev
han nok venner med hende igjen —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:59:13 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristin/2/0406.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free