Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
«Er det slik,» spurte Sunniva truende, «at jeg skulde
være en svepe for dig, som du vilde tugte din hustru
med —?»
Erlend stod og pustet:
«Du kan kalde det det. Men du la dig seiv for haan
den min —»
«Vogt dig,» sa Sunniva, «at ikke den svepen ram
mer dig seiv —»
Hun sat op i sengen og biet. Men Erlend gjorde
ikke mine til at si imot eller søke utsoning med sin
veninde. Han klædte sig færdig og gik uten at si mere
til hende.
Han var ikke meget fornøiet med sig seiv eller den
maaten som han hadde skilt sig fra Sunniva paa. Der
var ikke nogen ære ved det for ham seiv. Men det
fik være det samme — han var ialfald kvit hende nu.
IV.
Denne vaar og sommer saa de ikke stort til hus
bonden hjemme paa Husaby. De gangene han var paa
gaarden sin, møttes han og husfruen med høviskhet og
venlighet. Erlend fristet ikke paa noget vis at bryte
den væg, hun nu reiste mellem dem, endda han nok
ofte saa forskende efter hende. Ellers syntes han at
ha meget at tænke paa utenfor hjemmet. Efter gaar
dens drift spurte han aldrig med ett ord.
Dette nævnte ogsaa husfruen, da han like efter kors
messe vilde ha at hun skulde følge med ham tdl
Raumsdalen. Han hadde erende paa Oplandene —
vilde hun ikke ta med børnene, dvæle en stund paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
