Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
Da hun løftet ansigtet op fra sine hænder, saa hun
Gaute komme opover bakken. Kristin sat stille og biet
til gutten stod foran hende, da rakte hun ut sin haand
og tok hans. Der var græsvold og ingen skjulesteder
et godt stykke omkring stenen som hun sat paa.
«Hvordan har du røgtet din fars erende, søn min?>
spurte hun sagte.
«Som han bad mig, mor. Jeg kom til gaarden saa
ingen saa det. Ulf var ikke hjemme, og saa brændte
jeg det som far hadde flidd mig, paa aaren i stuen.
Jeg tok det ut av duken.» Han nølet litt. «Mor —
der var ni segl ved det —»
«Gaute min.» Moren flyttet hænderne op paa hans
herder og saa ind i guttens ansigt. «Far din har maat
tet lægge store saker i dine hænder. Trøster du dig
ikke til andet, men du synes du maa tale om det for
nogen — saa si til mor din det som hviler paa dig.
Men bedst vilde det huge mig om du kunde tie al-
deles, søn!»
Det lyse aasyn under det glatte, lingule håar, de
store øine, den fulde, faste røde mund — saa lik han
var hendes far nu. Gaute nikket. Saa la han en arm
om morens skulder. Smertefuldt søtt kjendte Kristin,
hun kunde læne sit hode til guttens spæde bryst; han
var saa høi nu at naar han stod og hun sat, saa naadde
hendes hode til like over hans hjerte. Første gang var
det hende som lænet sig ind til barnet.
Gaute sa:
«Isak var alene hjemme. Jeg synte ham ikke hvad
jeg bar, sa bare, jeg hadde noget som jeg maatte
brænde. Saa gjorde han op en stor ild paa aaren før
han gik og sadlet hesten.»
Moren nikket. Da slåp han hende, vendte sig mot
hende og spurte, barnslig ræd og undrende i røsten;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
