Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
V.
Kristin gik til kongsgaarden næste kveld, straks hun
var kommet til kaupangen. Hvor i denne gaarden har
de mon gjort av Erlend, tænkte hun og saa om sig
paa de mange stenhuser. Hun syntes, hun tænkte mere
paa hvordan Erlend monne ha det end paa hvad hun
skulde faa vite. Men det blev sagt hende at fehirden
var av byen.
Hendes øine sved efter den lange baattur i solglitret,
og melken sprængte i hendes overfyldte bryster. Da
tjenestefolkene som laa i stuen var sovnet, stod hun
op og gik paa gulvet hele natten.
Næste dag sendte hun Haldor, sin egen svend, til
kongsgaarden. Han kom hjem, forfærdet og ulykke-
Ijg — Ulf Haldorssøn, hans farbror, var blit tat til
fange paa fjorden, da han forsøkte at komme over
til klosteret paa Holm. Fehirden var endda ikke kom
met tilbake.
Denne tidende skræmte ogsaa Kristin forfærdelig.
Ulf hadde ikke bodd paa Husaby det sidste aaret, men
sittet som sysselmandens lensmand, for det meste paa
Skjoldvirkstad som han nu eiet storparten av. Hvad
kunde dette være for en sak som saa mange mænd
syntes indblandet i. Hun kunde ikke verge sig for
den værste angst, syk og forvaaket som hun nu
var.
Tredje dags morgen var herr Baard endda ikke
hjemkommen. Og et bud som Kristin hadde fristet at
faa sende til sin husbond, kom ikke frem. Hun tænkte
paa at søke op Gunnulf i klosteret, men orket ikke.
Hun gik og gik og gik paa gulvet hjemme i stuen,
med halvlukkede, brændende øine. Indimellem var det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
