Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
455
Da nævnte hun at hun hadde sagt det til sin far og
hvad han hadde sagt.
Simon sat som før, übevægelig. Men om en stund
sa han rolig:
«Det er den eneste bøn jeg har bedt dig i alle de
aarene vi har været kjendte — om jeg mindes ret —
at du skulde — men kunde du ikke tie med det for at
spare Lavrans saa —>
Hele Kristins legeme dirret:
«Ja. Men —. Aa Erlend, Erlend, Erlend —»
Ved det vilde skrik for manden op — Kristin hadde
kastet sig fremover, med hodet nede i armene sine rug
get hun fra den ene side til den anden og blev ved at
rope paa Erlend, mellem bævende, stønnende hulk som
syntes at slite sig ut av hendes krop, fylde hendes mund
med graat, boble og sprute utover —.
«Kristin — i Jesu navn!»
Da han grep om hendes overarme og prøvet at stagge
hende, kastet hun sig ind til ham med hele sit legemes
tyngde, tok ham om halsen, mens hun graatende blev
ved at rope og rope sin husbonds navn.
«Kristin — styr dig —» han knuget hende i sin favn
og merket at hun sanset det ikke, hun graat saa hun
kunde ikke staa opreist alene. Da løftet han hende op
i sine arme — knuste hende indtil sig et øieblik, saa
bar han hende bort og la hende ned paa sengen.
«Styr dig,» bad han igjen, kvalt og næsten truende
— la sine hænder over hendes ansigt, og hun fattet om
hans haandled og arme og klynget sig ind til ham:
«Simon — Simon — aa han maa berges —»
«Jeg gjør hvad jeg kan, Kristin — nu skal du styre
dig!» Han braasnudde, gik til døren og ut. Han ropte
saa det ljomet mellem husene, paa den tjenestemø som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
