Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
Men han raadet Simon til at vende sig til Haftors
sønnerne. De var kongens systrunger, og naar de ikke
netop laa i feide med ham, saa holdt de dog enslags
venskap. Og saavidt som Erling kunde skjønne, saa
var de mænd som Erlend dækket snarere at finde
mellem Haftorssønnernes kreds — og blandt de yngste
av stormændene.
Nu var det jo slik at kongens bryllup skulde staa her
i landet i sommer. Der kunde da være et høvelig til—
fælde for herr Magnus til at vise skaansel og mildhet
mot sine uvenner. Og kongens mor og fru Isabel kom
vel til veitslerne. Simons mor hadde jo været dronning
Isabels mø da hun var ung, om Simon vilde vende sig
til fruen eller om Erlends hustru faldt ned for kongens
brud og fru Ingebjørg Haakonsdatter med sine bønner
om deres forbøn.
Simon tænkte at det fik bli den aller sidste utvei, at
Kristin skulde knæle for fru Ingebjørg. Hadde hertug
inden skjønt hvad hædervar, saa hadde hun vel forlængst
traadt frem og løst Erlend ut av hans vanskeligheter.
Men da han engang hadde nævnt dette til Erlend,
hadde denne bare ledd og sagt — den fruen hadde
altid saa mange saker og vanskeligheter seiv, og hun
var vel vred, fordi det nu syntes litet likt til at hendes
kjæreste barn nogen sinde skulde faa kongenavn.
VII.
Først paa vaaren reiste Simon Andressøn nord paa
Toten for at hente sin hustru og sin spæde søn og følge
dem hjem til Formo. Han blev nu deroppe en tid for
at se litt efter sine egne saker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
