Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472
sorte fluer, saa de for surrende og larmende tilveirs i
skyer — traakket rasende ned i dyndet alle som faldt
svimeslaat i gulvet. Det skulde ikke monne stort, for
glughullet i muren gapte aapent — vinteren før hadde
det været dækket av en trælem med en skjaarute i, men
da blev rummet svært mørkt.
Men han f6r slik, da Olav Kyrning kom tilbake med
en prest som bar et drikkebæger. Presten tok under Er
lends nakke og støttet ham, mens han dråk. En hel del
randt ut i skjegget hans og nedover halsen, og han laa
rolig og übrydd som et barn, da presten efterpaa tørket
av ham med kluten.
Simon var tilmode som det æset i kroppen hans, blo
det dunket og dunket i halsen opunder ørerne, og hans
hjerte slog rart og urolig. Han stod et øieblik og stirret
fra døren paa det lange, utstrakte legeme under kappen.
Feberrødmen kom og gik i bølger nu over Erlends an
sigt, han laa med halvaapne, glinsende øine, men han
smilte til maagen, en skygge av sit underlig uvoksne
smil —.
Næste dag, da Stig Haakonssøn paa Mandvik sat ved
dugurdsbordet med sine gjester, herr Erling Vidkunssøn
og hans søn Bjarne, hørte de hovslag av en enkelt hest
i tunet. Straks efter blev herrestuens dør slængt aapen,
og Simon Andressøn kom fort frem mot dem. Han tør
ket sig over ansigtet med ærmet — var tilskvettet med
søle helt op i nakken efter ridtet.
De tre mænd ved bordet reiste sig op mot den kom
mende, med smaautbrud, halvt hilsen, halvt forundring.
Simon hilste ikke, han stod og støttet sig paa sit sverd
med begge hænder om hjaltet, han sa:
«Vil dere høre underlige tidender — de har fat Erlend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
