- Project Runeberg -  Kristin Lavransdatter / Husfrue /
483

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

483
mere paa at faa sin vilje frem end paa at lyde sin far
og vogte sin ære. Ja, hun kan være god kone likevel
— men hun fik da Erlend, saa har de vel hat sin tid
i fryd og gammen. Jeg tror aldrig at Lavrans hadde
stor glæde av den maagen — han hadde alt valgt en
anden mand til datteren, da hun blev kjendt med Er
lend — hun var bortlovet, det vet jeg —,> han braa
tagnet, saa paa Simon et øieblik og snudde hodet til—
siden, noksaa forlegen.
Brændende skamrød bøiet Simon sit ansigt ned mot
brystet, men han sa det allikevel, lavt og fast:
«Ja, hun var lovet til mig.»
Et øieblik stod de og turde ikke se paa hinanden.
Saa kastet Erling Vidkunssøn den sidste moseballen,
snudde sig og gik ut i regnet. Simon blev staaende
igjen — men da den anden var et stykke inde i taa
ken, stanset han og vinket utaalmodig.
Saa gik de tilbake, like tyste som de var kommet.
De var næsten fremme ved gaarden, da herr Erling sa:
«Jeg skal gjøre det, Simon Andressøn. I faar bie til
imorgen, saa kan vi fare i flok alle fire.»
Simon saa op paa den anden — hans ansigt var
aldeles fortrukket av skam og smerte. Han vilde takke,
men orket ikke, han maatte bite sig haardt i læben, for
underkjæven hans dirret saa forfærdelig.
Idet de gik indgjennem stuedøren, rørte Erling Vid
kunssøn som tilfældig ved Simons skulder. Men den
ene visste om den anden at de turde ikke se paa hin
anden.
Næste dag, de holdt paa at bu sig til færden, vilde
Stig Haakonssøn endelig laane Simon klær — han
hadde ikke ført ombytte med sig. Simon saa nedover
sjg — svenden hans hadde børstet og pudset hans
dragt, men ilde medfaret var og blev den efter det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:59:13 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristin/2/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free