Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Frændsømd — - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
heller skulde ville følge med Erlend, naar faren kom og
bød ham bli med sig .
Men det var vanskelig at snakke med Erlend om dette
For det var hendes faste forsæt — av hende skulde
aldrig hendes husbond høre ett ord som han kunde
ta for at hun låstet hans adfærd eller klaget over den
skjæbne, han hadde ført over sig seiv og sine sønner
Men da var det ikke godt at gjøre faren klok paa dette
hans sønner maatte vænne sig til at arbeide seiv her
paa gaarden deres. Bare Ulf vilde tale om det, tænkte
hun —.
Da de flyttet med buskapen fra vaarsæteren op til
Høvringen, fulgte Kristin med paa fjeldet. Tvillin
gerne vilde hun ikke ha med sig dit. De var nu snart
elleve aar gamle, og de var de ustyrligste og mest egen
sindige av børnene hendes; det var endda vanskeligere
for hende at raade med dem, fordi de var to som holdt
sammen i ett og alt. Hændte det at hun kunde faa
Ivar for sig alene, saa var han snil og føielig nok, men
Skule var hidsig og strid — og naar brødrene var sam
men, sa og gjorde Ivar alt som den anden vilde.
11.
Tidlig paa høsten gik Kristin ut en dag ved nons leite.
Gjæteren hadde sagt at litt nede i Hen, naar hun fulgte
aaens løp, skulde der være saa mange kongslys paa en
uthugget braate.
Kristin fandt stedet: en brat li, hvor solen stekte
like paa — det var akkurat den bedste tid til at ta blom
sterne. De stod tæt, tæt bortover i røiserne og omkring
de graa stubber — høie lysegule skafter, fuldsatte med
utslagne smaastjerner. — Kristin satte Munan til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
